Slaget ved Brody | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Østfronten under 2. verdenskrig | |||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Tyskland | Sovjetunionen | ||||||
Ledere | |||||||
Paul Ludwig Ewald von Kleist | Generaloberst Mikhail Kirponos | ||||||
Styrke | |||||||
800 kampvogne[1][2] | 2500 kampvogne[1] | ||||||
Tab | |||||||
Alene mod 8. mekaniserede korps: ca. 200 kampvogne ødelagt[3] | Kun 8. mekaniserede korps: Ca. 800 kampvogne ødelagt[3] |
Slaget ved Brody (som også omtales som Slaget ved Dubma, Slaget ved Dubno, Slaget ved Rovne, Slaget ved Rovne-Brody) var et kampvognsslag, som blev udkæmpet mellem 1. tyske pansergruppes 3. armé og 48. panserkorps mod fem mekaniserede korps i den sovjetiske 5. og 6. armé. Slaget foregik i et trekantet område mellem byerne Dubno, Lutsk og Brody i Ukraine mellem den 23. og 30. juni 1941. I sovjetisk historieskrivning indgår slaget i Grænseslagene. Selv om den Røde Hærs enheder tilføjede de tyske enheder store tab, blev de udmanøvreret og mistede et stort antal kampvogne. Dette var et af de største panserslag i den indledende fase af Operation Barbarossa og var det største kampvognsslag i 2. verdenskrig indtil slaget ved Kursk to år senere.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search